Top 10: Her er boligejernes grønne ønskeliste
Nye vinduer står øverst på boligejernes grønne ønskeliste. Det viser ny opgørelse fra Nykredit. Se hele listen her.
Funklende nye energivenlige ruder. Det er det, der står øverst på ønskelisten, når boligejerne går i gang med at energirenovere deres hjem. Vi vil kolde stuer og høje varmeregninger til livs, og første skridt på vejen er for de fleste en udskiftning af vinduer og døre. Det viser en opgørelse fra Nykredit over de energirenoveringer, der bliver udført med et Grønt BoligLån i ryggen.
Vinduer er en god investering
Med nye vinduer og døre får du et varmere og mere energioptimeret hjem. Men udskiftningen af gamle vinduer kan også være med til at trække boligens energimærke op, og det kan derfor være en god investering, hvis du skal sælge huset på et senere tidspunkt.
Per vælger energivenlige vinduer og døre til sit rækkehus
”Huse med de bedste energimærkninger er kendetegnet ved at være godt isoleret og have helt tætte vinduer og døre. Derudover vil de nye materialer også øge salgsværdien. En velisoleret bolig har også et lavere energiforbrug og er derfor billigere at bo i,” siger energikonsulent i NRGi Bo Halm Andersen.
Og også isolering af tag, gulve og ydervægge bliver prioriteret højt blandt Nykredits kunder. Alle tre isoleringstyper ligger i top 10 over de energiprojekter, vi vælger at finansiere med et Grønt BoligLån.
Inspiration: Sådan forbedrer du din boligs energimærke
Vi udskifter de gamle varmekilder
Installation af varmepumpe og udskiftning af oliefyr ligger på henholdsvis tredje- og femtepladsen. Og selvom installationen er dyr, kan der være mange penge at hente på varmeregningen.
”En udskiftning til et mere energieffektivt varmesystem er det miljørigtige valg, og det er også positivt i forhold til energimærket. Selvom udskiftningen af varmekilden kan være en omkostningstung affære, har det et stort besparelsespotentiale på den lange bane,” siger Bo Halm Andersen.
Tjek selv: vores nemme varmekildeberegner og se hvad du kan spare ved at skifte varmekilde.
Ladestander til elbil
De fleste grønne boliglån går til energioptimeringer i boligen, men flere har også benyttet chance for at få installeret en laderstander til elbil, der dog endnu ikke har ramt top 10-listen.
I Nykredit er andelen af grønne billån steget, og har man købt en elbil er et naturligt næste skridt at få etableret en ladestander hjemme.
Ladestandere til elbiler er på listen over godkendte projekter, der kan finansieres billigt med et Grønt BoligLån.